Pr. 22. januar 2019 har Google opdateret kontraktparten for alle deres tjenester fra Google LLC til Google Ireland Limited i alle kontraktforhold, hvor slutbrugere er bosiddende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) eller Schweiz.
Nedenfor finder du fremhævede dele af den mail, Google sendte ud i forbindelse med opdateringen.
Hej administrator
Vi skal hermed informere dig om ændringer i vores servicevilkår og privatlivspolitik gældende for dine slutbrugere i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) eller Schweiz, som kan påvirke og observeres af brugere i dit domæne, [redacted] når de anvender Google Additional Services . . . For brugere i dit domæne, som er bosiddende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EU-lande, Island, Liechtenstein og Norge) eller Schweiz, vil tjenester leveret i henhold til servicevilkårene for slutbrugerne pr. 22. januar 2019 blive leveret af Google Ireland Limited i stedet for Google LLC. . . vi opdaterer også Googles privatlivspolitik for andre tjenester. Den nye politik fastlægger, at Google Ireland Limited vil være den dataansvarlige, som er ansvarlig for disse brugeres oplysninger og for overholdelse af gældende privatlivslovgivning (medmindre andet er angivet i en servicespecifik meddelelse om beskyttelse af personoplysninger).
Du kan læse Googles opdaterede vilkår her.
Ændringerne kan være relevante for dig, hvis du eller nogle af dine brugere er bosiddende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) eller Schweiz.
*Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har brugere bosiddende i EØS eller Schweiz, anbefaler vi, at du helgarderer dig ved at gå ud fra, at det også gælder for dig.
Som nævnt ovenfor gælder Googles ændringer automatisk alle dine brugere bosiddende i EØS og Schweiz, uanset hvor du selv er bosiddende.
Da du er juridisk forpligtet til at identificere alle tredjepartsbehandlere korrekt, anbefaler vi på det kraftigste, at du opdaterer de bestemmelser i din politik, der vedrører de berørte Google-tjenester, så de afspejler, at det er “Google Ireland Limited”, der er kontraktpart.
Hvis du er bosiddende uden for Europa og har brugere bosiddende både i og uden for EØS og Schweiz, kan du overveje at tilføje både “Google Ireland Limited” og “Google LLC” med nedenstående metode.
For at redigere skal du blot gå til det relevante hjemmesideområde i dit iubenda-dashboard og klikke på “Rediger” i din privatlivspolitik.
Dernæst skal du klikke på blyantikonet på den tjeneste, du vil redigere, og derefter et vilkårligt sted i feltet “Vælg region” for at opdatere oplysningerne.
Klik på “Gem og luk”, og du er færdig.
Hvis du bruger en cookiepolitik genereret af iubenda (Pro-funktion), vil din cookiepolitik automatisk blive opdateret, så den afspejler de ændringer, der er lavet i din privatlivspolitik.
Hvis du bruger en cookiepolitik udarbejdet andetsteds, er det en god ide at søge juridisk rådgivning, så de relevante oplysninger kan opdateres manuelt.